XVI. 13. EX CHRONICO EHYTHMICO DANICO EXCERPTA.
137
Tin hand wiste rigens beleylighed ;
om almwens brost hand oc screff, *
Att the eij hafde foder, oil eller madt;
hand actede att fere meg i eth badt.
Jeg tacker Gud for siin naade,
som meg vilde frelsse aff then waade.
Ther mand screff M. d, ix aarri
ieg, som hand screff, tiil Swerige faar
med nogle faa Eiddere oc swenne;
the Suenske belt ieg alt for- miine wenne.
Jeg drog monge steder i Suerigis land;
her Steen meg folde, then wtro mand.
Hemmelig drog hand sith parthi fra meg,
oc hafde saa tencht att giort meg sweg:
Han lood seg dog inthet aff mercke;
paa siste wore the meg forstercke.
Mine gode mend meg offte atworde,
att her Steen wilde meg forraade.
Til Danmarck wilde ieg drauge meth lempe,
oc loed meg dog inthet ther i mercke.
Her Steen skwlde meg sleder bestille,
som meg skwlde fere oc felge.
Som ieg tha spwrde for tiender sende,
thry twsind bynder hafde hand for hende.
Hand wilde meg felge tiil then giengerd;
thi wende ieg meg aff samme ferd.
Til Stockholm red ieg samme natt
oc ther med bred hans opsatt.
Her Steen folde meg oc samme tidt,
meg icke nock sterck, thet wor hans qwid.
Vthi then angest hand fra meg red,
aff banghed gick hannum wd swed.
Alt Suerigis raad lod ieg forscriffwe,
at hore om the meg sag kwnde giffwe;
Tiil rette wilde ieg tha staa fuldwell,
om ieg hafde giort nogh'en wskell.
Jeg gaff them macht, selff dommere att wære
mellen meg oc them, ther offner meg kerde.
Hafde ieg oc riget regheret ey well,
att thet kwnde bewises med skell :
Jeg wilde thet med alle offwer giffwe,
for meg selff i freden att bliffwe.
Her Steen wden gisell ey komme wilde
oc inghen aff hans, som meg wilde ilde
Men leyde oc gisell the tha finge,
oc komme tiil Stockholm* samme sinde.
Tha fwndes ther hwercken fattig eller rig,
som meg kwnde skylde samme tiid;
Men tackede meg aile tiil lige
oc loffwede att wære meg tro oc blide.
Jeg lod thennem alle tiil gestebwd bede
med twcth, naade, oc gunst wor ieg til rede.
Elfter slig welgierning oc gode bwd,
tba giorde her Steen mod ære oc Gud.
Hemmelig monne hand tha bort ride,
oc loed meg obenbar feyde tilscriffwe.
Jeg fornam thet wilde saa endelig wære ,
the stod ther inthet aff att lære.
Tiil skibs monne ieg til Danmarck fare;
miin drotning oc gode mend elfter meg waare.
The bergere i Stockholm meg oc suore,
men ieg wor hoss them inghen the porte y),
The wilde meg tiæne oc aldri wndfalle:
the holt ther inthet aff med alle.
I Suerige ieg Danske mend faa slot vnthe,
for the meg altidt med æren tienthe.
The thennem ther effther ihiel slo
for the wilde wære meg hwlde oc tro.
Slicht att betale giorde ieg miin flidt;
thet betog meg dog then winthers tiid.
Jeg fick oc tiende, at Norges land
wor störste delen goed meg fra hand:
Thet giorde the Swenske med theris listh,
med raad oc bud, ieg wed thet wisth,
Som the thennem dagligen altiid sende,
oc wilde meg saa bode rige fra wende.
The hafde ther bestellet aff mine slott;
Gud kende, thet giorde meg icke gott.
Thi sende ieg tid een mechtig hær;
her Knud Alfson bleff slawgen ther,
Dog icke som ieg tha wilde,
endog hand giorde mod meg ilde.
Konning Jacob wdaff Scotland
fick tiender, hwor meg gick i hand.
Miin soster son att wære bewisde hand seg,
oc eth stort tall folck sende tiil meg.
Med thennem oc mangen Danskmand ken
loed ieg herre Christiern, miin elste son,
I til Norge reisse offwer saa bratt;
! miine fiender bortiegde the med een fartt.
I The Norske tha paa halff wey wende
oc hyllede miin sen, som ieg tiid sende.
I Ther nest drog hand i Swerige ind,
miine fiender att straffe wor hans sind.
Hand lood ther brende Lessee) by
oc twende slott bestollede aff ny,
Elsborg oc Grsten bode;
thet hialp them icke, the baade om naade.
Hand loed brende bode the slott,
ther bytted wor alt byth opp.
The Suenske for Elsborg med een stoor skare
wille om natten a) i theris leger fare;
Endog mitt folck thet silde bleff waar,
ey for the i theris leger waar,
Theris tielle oc Paullun the om rende,
mine greif dog mandelig swærd i hende.
Monge twssinde Suenske sloge the ther,
oc the andre forfolde fuld nær.
x) Lege 1501, ad quern annum, ut seqventia aperte docent, hæc res referenda est. Johanuem regem Stenonem ob insidias
suspectum habuisse, certum est; cfr. Allen 1. c. I, pag. 637, not 30. y) Forte legendum: indhen de porte. Cfr. infra not. n.
z) Lödöse. a) In nocte inter dies 18 et 19 Julii; v. Allen 1. c. I, 270. Hoc certamen cædem Kanuti Alfson præibat.
Tom. Ill I- 35.

Nutzerhinweis

Sehr geehrte Benutzer,

aufgrund der aktuellen Entwicklungen in der Webtechnologie, die im Goobi viewer verwendet wird, unterstützt die Software den von Ihnen verwendeten Browser nicht mehr.

Bitte benutzen Sie einen der folgenden Browser, um diese Seite korrekt darstellen zu können.

Vielen Dank für Ihr Verständnis.