135
XVI. 13. EX CHRONICO RHYTHMICO DANICO EXCERPTA,
f) HANS THEN F0RSTE KÖNNING I DANMARCK AFF THET NAFFN CXVIIIg).
Ther nest handlede ieg med mitt raad, v . 133
att thet wor oss bode skade oc haad,
Att Gulland saa fra riget waar
oc med Suenske besett i mange aar,
Forwden retk oc wden skæl;
thet kwnde meg icke behawge wæl.
Ther mand screff Mcdlxxx yii aar,
ieg med stör macht tijl Gulland foor.
Gud wnte meg ther tha lycken saa bliid,
ieg fick Gulland i samme tiid.
Med rigens raad ieg slotzlogen fick,
efther gammel preuilegier oc skick.
Siden spurde ieg i samme dawge,
her Steen Stwre meth macht Boringholm lObelagde;
Jeg achtede hannem ther att gæste,
thet behafwede hannem icke mett thet beste.
Ther miin skibs hær kom wnder Gland,
tha frochtede meg hwær Suensker mand.
Her Steen hand sende meg scriffwelse oc bud,
han bad meg giere for sere oc Gud
hannum selff tiil ord att here;
hand wilde miin willie alt giere,
att skaffe meg Suerigis rige tiil hand
oc selff bliffwe miin tro tiænere oc maud.
Jeg thet siden bemercke kwnde,
att thet wor alt aff bans lwnge i).
Jeg trode tha paa hans fawre ordt,
att aff skwlde stillis eth moerk) wel stort.
Til Danmarck sette ieg miin steffuen igeu;
the meg wndfinge som theris wæn.
Her Steen hafde meg bode bylled oc sored,
oc alt Suerigis rod till Konneng vdkored
Theris gamble kynde yppede the wel snart,
Thet spurde ieg strax mett een fart.
Endog ieg haffde theris hyldelsse breff,
oc mett mith raad thennem offte screff,
The skwlde theris hylding holde
om the -wilde æren wolde.
The screff meg offte om herre mode,
som ieg oc mitt raad monne ofte besege
For ieg fornam theris listighet;
the swore oc beseglede, thet wor alt sweg,
Paa thet the kwnde tiiden forhale;
Men paa thet siste motte the thet betale.
Ther mand screff Med xc vu aar
ieg mett mith raad paa herre dawg waar
att handle om the Suenskes lange sweg;
thet wor oss alle for wden leeg.
Wii screffwe them obenbare feyde
oc ey lenger att troo paa theris leyde.
Jeg drog tiil thennem tiil land oc wand
med Danmarcks macht til Sueriges land;
Ther thil mangen landtzknecth god,
wii wore alle wed eth friit mod;
Oc Norges macht paa tredie side
Wii wilde tha see, om the wilde bide.
Miin skiibs hær sætte for Kalmere by,
till lands kom ieg sellff mett ett stort gny.
Magdalene afften 1 ) thet samme aar
miin hær for Kalmer by forsamlit waar.
Men the Suenske, som tha saa miin skare,
opgaffwe slot oc by i samme fare.
The toge meg ind mett kors oc fane,
oc komme saa i een andhen wane.
Samme tiid miin drotning i Kionehaffn (!)
fodde een son, Franciscus tiil naffn.
Tha wor theth Norske mends willie oc acht,
att winde Elsborg met stoor macht.
Thet gick dflg elfter miin willie,
som ieg tilforn mwnne bestillie,
Att mange Swenske i then landtz ende
ginge thæm paa miine wegne tiil hænde.
Siden spurde ieg att hær Steen Stwre
haffde Erckebispen bestoldet indhen the rmvre,
Biscop Jacob aff Opsall,
miin storste wen i theris tall;
Ther tiil mange Riddere oc swænne,
som meg wilde gierne mett æren tiænne,
The wore pa Steget bestolleth i nod,
Oc nær offuer wundet tiil theris dod.
Jeg vndsette thæm snarlige mett mith folck,
Gud wære loffwit the saa lenge holtt.
Her Steen hand drog att Stoeholm ind;
hannum ther att finde lagde ieg paa windt
Jeg bestollede hannum til land oc wand
ther glæddis wed mangen edel mand.
bode Danske oc Tydske wdi miin hær,
med the Suenske at stride wor theris begær.
Vdi samme bestolling her Sten begynte.
the Swenskes listige fundamente,
Een stoor församling aff bynder opreyse,
Dale karle mett andre mange snessem).
Somme miin læger paa then ene side,
oc hand aff staden then anden bestride.
Hand wilde oss saa hemmelig offuer falde
oc slet neder att lægge meth alle.
Ther mitt krigsfolck tha thet formerchte
aff theris kundskaber, som wore wdsende;
Wii hemmelig opbrod wort læger then natt;
the Dale karle droge wii mood saa bratt.
f) Sequentia, ut in præfatione diximus, quinquaginta annis post ipsi Chronico addita sunt. g) I. e. centesimus
decimus octavus rex Daciæ. h) Borgholm in Ölandia. i) Cfr. supra not. 0 . k ) Forte pro mord, cædes. Hac
de expeditione cfr. nostrum Chronicon Rhytmicum supra Tom. I, 2, p. 186, 187. 1) Die 21 Julii. Ita etiam infra in n.
XVIII, vers. 10. m) Svetice tjog , viginti.