S. StGFRIDÎ.
353
Æpter thet at Sanctus Sighfridhus var mykyt möddir, gik han in i thiældit at faa sik nokra
hwilo. Första Vnamannus thet saa, gik han meth sinom herra oc waktade han, alt seendet
Guds man sompnade. Kom Guds ængil för han i sömpne meth mykit lius oc skinande ænlite
ok talade thæssa ledh til hans : Stat up sköt q), thu som Gudhi ær kiær ok fölgh mik. Han gik,
som honom syntis, mædh hanom: Ængelin viiste honom skiælica, huru han sculde grundual
læggîa oc kyrkio byggia, oc hwarff r) sidhan ængilin fran hanom. Sidhan Gudz man vakna-
dhe, oc sattis up, tha var ængin nær hanom utan hans systirson, ok spordhe han aat, æn
ther var nokor jnne mædhan han soff: Han swarade næij. Tha sagdhe Sanctus Sigfridhus,
mik thotte f) som hær war en væl klæddir man, oc hafdhe skinande ænlite, ok taladhe swa tll
mik: Stat op skyt oc fölgh mik: tha jac fölgdhe hanom, tha thedhe han mik längd oc bred,
hwar iac sculdhe Guds mönster byggia: oc sagdhe swa, hær seal thu Gudz mönster sætia, i
hwilko syndoghe mæn sculu miscund faa, oc rætuise nadhe. Gangom nu, sagdhe Sanctus Sigh
fridhus til sin systirson : ok seem æn thæn drômbir ær sander. Tha the komo thiit badhe
til saman oc stodho, tha sagho the al the tekn mærkt, som Engelin hafdhe honom viist.
Thær lofuadhe the badhe Gudh, som æ gifwir sinom manne got hop. Tha the hafdo nokra
dagha warit 7 thorn stadh: tha kom lands folkit thit, sompt for undirs sculd, ok sompt for
thæn sculd, at thæn helghe ande hafdhe thöm thæt i hugh skutit. Tha the sagho ærchebisco-
pin klæddan i sin scrud, och mædh krokstaf ok krona, tha thænkto somi han hafua horn a
hofdhe, ok gato ey fulkomlica undrat, thet the hafdho ey förra set: Tha somi han hördho ,
som meer forstandande varo æn almoghin : undrado the mykyt a hans ordh ok væltalandô
maal, forthy at Gudh styrdhe hans ærande, ok lyste thera hiærta som a hördho. Sxdhan
komo wt aff landeno the bæzsto thær bodho ok hördho prædikan, ok namo thet gerna, utan
alla gentalan. Thær varo tha i landeno tholff slecte, aff hwilkom aile the bæzsto gömdo la-
ghin ok styrkto landzretten. Nw æpte thy som Gudhz vili var , valdos aff thænna slectom
tolff mærkelike mæn a landzthinge, hvilke almoghanom skuldo til hiælpa at standa, som
Christindomin skuldo taka, ok valdos vt aff thænna tolff slectom, tolff ællis mæn /) ok visa-
sto, ok sændos til Gudz mannen, thær han stodh ok prædikade, ok the hördho hans ord ok
gerna for thæn sculd at the sculdo framledis vara hans fortalara for almoganom. Swa præ
dikade Guds man aff ewangelio som swa staar innan: hwilkin som ey wardhir annan tima
föddir meth vatn ok thöm hælgha anda, han skal ey in ga i himerikes rike, ok annat sidhan
thet prophetin scrifuar: hwilkin thiidh syndogher man lætir angra sik sina synder: tha sculu
alla hans synde forglömas. Tha the tolff thetta hördho, vordo the alle saman vmvænde ok
kændos vid varu herra Jesum Christum, at han war Gudz son, ok læt biscopin scrifua the
ra nampn, att the skuldo tholfta daghin ther epte taka ræt döpilse, ok thera nampn screff
han forthy, at diæfwllin sculle ængin ærapne hafwa at wænda thera hugh fra rette tro oc
ater til villo /).
Tofta
q) Skot, cito. Infra skyt scribitur. nära vid staden, i Biskopsgärdet. Det förmenas att
r) Imperf. a Hverfva, reverti, abire. S gfrid uti henne skal hafva döpt hedningarna och der-
f) Thotte, tycktes, m ihi videtur. Apud Ihre vid undervisat Folket, hvaraf hon bekommit sitt namn.
deest. e Omkring henne äro flere stora stenar och bland dem
s) Ålderman, seniores. en med 7 hol uti, der ljus vid Gudstjensten förmena*
<) Rogberg, 1. c. p. 124. ”S, Sigfrids källa varit satte.”
Tom. IL 89 .

Nutzerhinweis

Sehr geehrte Benutzer,

aufgrund der aktuellen Entwicklungen in der Webtechnologie, die im Goobi viewer verwendet wird, unterstützt die Software den von Ihnen verwendeten Browser nicht mehr.

Bitte benutzen Sie einen der folgenden Browser, um diese Seite korrekt darstellen zu können.

Vielen Dank für Ihr Verständnis.