S. SIGFRID!»
347
LEGENDA SANCTI SIGFRIDI «).
SVETHICE,
§ighnat vardhe Gudz nampn som alla vilde hela oc engin lordærfua: vpä thæn thima som
Gudh vilde thera manna hjærta lysa som i Swerike varo, tha han vilde sænda then ærlica
herran, som vij hafwm huxat sighia af, Site Sighfridh. Tha var en ærlekir Konungher aat
nampne Olafwer b) mykyt wiis man ok hafdhe gudleken hugh æn thoathan war hedhin, thy
at han hafdhe ey annat hört ok enghin hafdhe prædhikat för hanom aff Gudhi. Han hafdhe
mykin vinskap med Konungenom af Ænglandhe, som hæt Mildredus: oc hedrade hwar the
ra annan med konungslekom gafwom, ok hafdho vinskap bundit mællan bseggia thera rike.
Mællan the lönlik thing the sændo mællan siin: tha badh Swerikis Konung Olafwer Mildre-
dum Englanz Konungh, for thy at thæn helghe ande hafdhe lians hiærta lyst, at han scul-
de hanom sænda nokon thæn cristin man, som hanom matte predika rætta tro ok Christum.
Tha Ænglanz Konungher fik thet vita, wardh han mykyt gladher oc sagdhe sik vilia wara en
godhan tilhjælpara til hans sjæla thorst. Sidan kallade konunghin aff Ænglande saman aff si
no rike til consilium klærka oc lærdha mæn, oc sagdhe thöm swerikes konungx vilia, 00
at han vilde tha thiæna konungenom aff hijmerike, ok sin hugh fæsta j the hælgho tro.
Sidhan konungh Mildredus hafdhe hafwat consilium um tre dagha, oc han matte
enghin thæn finna,'sik vilde the mödho opa taka, thy at the hafdho hört hwru grymi
hedhingha i Swerike waro, utan Gudh alzualdogher, som weth all thing lör æn the vardha,
hafde ihem radhit thæn erleka herran ok fadher Sancte Sighfridh, som alla villo sculde
forkoma, oc helsa sculde vara til manga siæla. Æpte the tre dagha consilium var haldit, ok
engin tröste sik til at taka theta ærfwode opa sik, tha stodh op Situs Sighfndus, Eboracen-
sis ærchebiscopus c), som bade var renliuis man ok vældoglier oc folkomleka boklærdher, oc ta-
ladhe til konunghin ok til them som samman varo kompne ok sagdhe swa: Hedherlike lierra
oc andelike fædher, j forstandin hvi konunghin liafwir idher hær saman kallat, at thet ær Guz
YÜi
a) In Codice nostro liæc Legenda incipit Fol. H. X.
' - .. , -v-rrri r ecto mut.
recto ad calcem paginæ. Fol. Il- XIIIJ-
Litteras initiales, majusculas, in rubro cernimus.
b) E Legenda nostra petita sunt quas oe
Skötkonung Chron. Rhythm, minus, Cod. 6
’’Konung Mildred ur al Engeland
Var min tro -vän, jag ej annat fann.
Vi sände hvarannan mäclita stora gålvor,
Mäng klenodier ocli stora båfvor.
Jag skref honom til om mit upsåt
r>„i, i-rr hade i mitt lnerta unfått,
avo
habet:
Och hvad jag , .
Huru iaa ville gierna Christendom handa,
Om han°ville mig några Predicare sända
Som mig skulle then Chrxstehga Trona lara,
Sannan bud både prisa ocli ära,
Min Dotter lade sig och ther om vin
Med bref och budskap i samma sin.
Tå församnede Mildredur alle lärde Män
Och underviste them ehuar och en,
Huru Gud lian hade mitt hierta uptändt
Til Cliristelig Tro och stadeligt vändt,
Och sporde, om någor var ther ibland
Som trona ville föra till thetta land.
1 ther up en fromer man
skop Sigfridus het han,
ammade kiärlika tbenna fard
i var mycket i skriften lärd.
om här in med Cliristelig seder,
ammade honom med slörsta heder.” . . •

Nutzerhinweis

Sehr geehrte Benutzer,

aufgrund der aktuellen Entwicklungen in der Webtechnologie, die im Goobi viewer verwendet wird, unterstützt die Software den von Ihnen verwendeten Browser nicht mehr.

Bitte benutzen Sie einen der folgenden Browser, um diese Seite korrekt darstellen zu können.

Vielen Dank für Ihr Verständnis.