320
VII. LEGENDA
stindom: ok tha kalladhe han saman folkit, som epte lifdhe, ok gaff landeno fridh ok læt
predica landeno gndz troo, ok cristnadhe folk ok bygdlie kirkior, ok satte ther ater Sanctum
Henricum, som thær æpte tholde martirium. Sidhan tlxer varo pi’este skipadhe ok annur the
thing Gudz dyrk tilhördhe, tha foor han ater til Swerikis medh hedherlikom sighir.
A tionda are i) hans Konungx rike, thæn gamble owinin vekte vp a mot hanom en man,
som hæt Magnus Konungxins son aff Danmark, som a sit mödherne atte Konunger at vara
a mot laghum, som forbiuda, at wtlænningia sculu radha j). Han legdhe medh sik en höfdhin-
gia ok reddo sik saman til hans dödh ok sampnado lönlica saman hær a mot Konunge-
nom, hanom ouitande, vidh Östra Arus, thetta thimde vm hælgha thorsdagh /) i Sancta Tri
nitatis Kirkio, a thy biærghe, som heter Mon s Domini , som nw ær kirkian bygdh. Mæ-
dhan han hörde maesso, var honom saght, at hans owini varo nær stadhenom, ok radhelikit
ware at möta tlxöm ginstan medh sinne makt, tha swaradhe Konungin : lætin mik vara meedli
nadum at höra fulkomlika gudz thiænist i swa store höghtiid, for thæn sculd at jak hopas
til gudz, at thet som hær atir staar af hans thiænist, thet scoluin vi annar stadhs höra;
Sidhan thetta var sakt, tha anduardadhe han sik gudlii i hændir oc vald, ok giordhe kors
för sig ok gik wt aff Kirkionne, ok vasmpte m) sik medli kors tekne ok sina swena först, ok
sidhan medh vapnom, tho at the varo faa ok mötto mannelika omanlicom. Sidhan the komo
saman, tha hioldo fleste medh værsta gram n ) amot godum gudz vini. Sidhan han var ni-
dherslaghin ok huggin saar owan a saar, ok swasom han war varia o) dödher, tha wordho
grymi grymare, ok giordho haad aff hedherlikom, ok huggho hofwed af hanom som aff an
drom fanga fulom. Han anduardadhe gudhi sina siæl oc foor aff jordrike ok til filmen-
kis rike.
\
Thætta var thet första miraculum, at i thæn stadh hans blodh var först wtgutit,
brast vp en rinnande kiælda p). som än i dagh ær til vitna. Sidhan the varo borto, oc
hans helghe likarna atir i samma stadh ban var dræpin, oc faa aff hans swenom varo atir
ok toko likit, ok baro thet in til enan fatika enkio hws, ok var ther een fatik kona blindh
vm langan tima, ok sidhan hon hafdhe takit vpå hans likarna, ok hænna fingir varo vaath
wordhin aff hans blodhe, ok thok a sinom öghom , oc fik i samu stundh skiæra syn oc lof-
wadhe gudh. Mangh annur tholik miracula, som gudh hafwer giort medh sinom hælgha mar-
tire Sancto Erico, æru annat stadh scrifuat. Han vardh dræpin æpter gudz byrdh Thusan-
da aarum ok hundrada ok sextighi arum: quinto decimo Kalendas Junii, i Alexandri Paua
daghum thridhia, regnante domino nostro Jhesu Christo, cui est omnis honor ac gloria in
secula seculorum Amen.
Ex eodem Codice , folio H. Ill J, recto> ad calcem :
I Alexandri Paua daghum: var Sanctus Ericus af Vpsalum, Suerikis Konung dræpin,'
mildaste herra vidh sit rike: ok mykit renfærdogher i sinom lifnadh, vældogher medh Gudhi
til högha iærtekna ok fulkomlikin i allom dygdhum.
ij Nob. Lagerbring, Hist. Sv. II. p. i 52 , ut sese
tricis chronologicis expediat, aliam proponit lectionem:
attonde are bans konungx rike. Adversatur ve
ro palteograpbia Codicis nostri.
y) ”Qui ex bæreditate materna jus regnandi contra
consvetndinem terræ sibi vindicabat.”
k) ”Quendam principem regni sibi associans.”
t) De die emortuali cfr. quæ supra monuimus p. 276,
m ) Väpnade: ”armavit se et suos.”
n ) Gram, ira.
o) War 1 a, vix, ægre. Svårligen, in sermone ho
dierno.
p ) Fons S. Erici, St. Erics Källa etiamnum ap
pellata.

Nutzerhinweis

Sehr geehrte Benutzer,

aufgrund der aktuellen Entwicklungen in der Webtechnologie, die im Goobi viewer verwendet wird, unterstützt die Software den von Ihnen verwendeten Browser nicht mehr.

Bitte benutzen Sie einen der folgenden Browser, um diese Seite korrekt darstellen zu können.

Vielen Dank für Ihr Verständnis.