— 23 —
ß) Bei themavokallosen Verben,
x. willan. 4 Fälle:
«) mit Verschmelzung, man mihte oncnawan, paet se cniht
nolde wacian. By. 9 f. nxaeg .... onfunde, paet se eorl
nolde yrhdo gepolian By. 5 f. onfunde . . . paet him se
lic-homa laestan nolde Beow. 809 ff.
ß) ohne Verschmelzung, se awyrgda vvrade gepohte, paet
he heofencyninge heran ne wolde. Gef. Eng. 3i6f.
2. Wurzel es. 2 Fälle:
paette .... witen eordbuende, daet hi paer ne sint. Metr.
XIX, 13 f. desgl. Exo. 5271'.
y) Bei jeder anderen Kategorie von Verben.
1. abelgan.
forpan sceal gehycgan aeghwylc, paet he ne abaelige bearn
waldendes Gef. Eng. 194 f.
2. abeodan.
ic pe hate .... paet du .... hyht ne abeode Cr. u. Sat. 694.
3. odeowian.
paet pu sod wite paet paer .... englas ne odeowdun
Chr. 442 ff.
4. forgietan.
baedon .... paet hie ne forgeate god aelmihtig Gen. 848.
5. gyman.
heo me .... sagad, paet heo maeglufan minre ne gyme
Jul. 69 f.
6. hieran.
cwaed, paet he ne herde Metr. VH, 4 ff.
7. hweorfan.
hogedon georne paet ... ne awacodon .... drihtne ne pan
tnaegen hwyrfe in haedendorn Dan. 218 ff.
8. leogan.
ic aene swor ad on halgum, paet ic Dauide daeda ne leoge
Fs. 88 31 .
_ 9. las tan.
swa ic him pisne bodscipe selfa secge .... paet git ne
laestan welhwilc aerende Gen. 552 ff.