52 
Da doe jeg Doden! Skrask! men meer: byd, at jeg taber 
Din Godhed, at jeg doer, og hades af min Skaber! 
Hier wird durch das „men meer“ die intensive Bedeutung aus 
drücklich betont. An anderen Stellen wird das Verbum durch 
eine voraufgehende Pause (Verschluss oder Gedankenstrich) 
als etwas Besonderes charakterisiert, z. B. A. 78, 31 f. 
Og naar du »mmer dig, og spreller mod min Magt 
Og doer, da vil jeg see til Himlen med Foragt. 
Skr. I; 60, 15 f. heel vil jeg drikke 
Din Kalk, o Gud, o strenge Gud! — og doe. 
In coordinierter Verbindung mit anderen Verben steht es 
als dasjenige, auf dem der Nachdruck liegt, regelmässig am 
Ende, z. B. 
Skr. 1; 61, 27. Og hyl, og flye, og fald, og doe af Skrsek! 
A. 69, 22 f. Og nu, o Himmel, nu 
Nedstyrtes, knuses, doe jeg .... 
ln der Bedeutung „vergehen“, „schwinden“, wird das Verbum 
„du“ auf die verschiedenartigsten Dinge bezogen, besonders gern 
auf die verklingende menschliche Stimme, z. B. 
Skr. 1; 121, 11. Stemmen doer i Hiinle. 
Skr. 1; 122, 9 ff. naar Sangen taber sig i Glaede. . . og doer. 
Skr. II; 36, 2. Hvi dude Glaedens Lyd? 
Skr. II; 161, 18. hvi doer min Stemme? 
Sonst etwa noch: 
A. 69, 28. et Raab, som uden Virkning doer. 
A. 96, 7 f. det bange Hierte banker 
Og bliver koldt og doer, ebenso Skr. II; 24, 8. 
Skr. I; 17, 24. Skai Verdner doe? 
Skr. II; 181, 8. o Vand, hvori det Forbigangne doer. 
Skr. II; 63, 20. Gl*den doer.