33 
Freiste Borgeres Smiil, faidende Fienders Roes, 
Og dig, Heltenes Lon, evig uskiulte Glands! 
Skr. II; 91, 20 ff. (ebd.) 
Snart med brsendende Torst, ved sin Venindes Barm, 
Svaelge Kiaerlighed i hurtige Aandedrset, 
Henrykt, drukken, o Dyd, af dine Taarers Lyst. 
Skr. II; 91, 27 ff. (ebd.) 
Og saa samle sig heel, og med tredobbelt Siael 
Nyde dig, og med tre Munde velsigne dig, 
Glaedens heiligste Dag, — 
Skr. II; 93, 2 ff. (Til Moltke II, 1779) 
Svaerdets Hvinen og Skraldet af Skiolde 
Tvinger nogle til Sang, og din Vellyst, 
Biarkemaalet og Nornernes Hilsen, 
River der’ Aand i din brusende Hvirvel, 
Krigerens Thor! 
Skr. II; 93, 14 f. (ebd.) 
I din Lund, o du Elskerens Freia, 
Sukke de Velklang, — — — — 
Skr. II; 94, 3 ff. (ebd.) 
dine rodmende Druer, 
Mosel, og Öresunds blussende Piger 
Kryster jeg taus. 
Unter den lyrischen Fragmenten finden sich folgende Fälle 
dieser Art: 
Skr. II; 181, 1 (Fragm. 1) 
Indhyllet i mig selv, og taus og mork som du, 
Guddommelige Nat, — — — — — 
Gik jeg ved Lethes Bred; 
Skr. II; 181, 6 ff. (ebd.) 
Taus var du, Nat, og mork —