33
Freiste Borgeres Smiil, faidende Fienders Roes,
Og dig, Heltenes Lon, evig uskiulte Glands!
Skr. II; 91, 20 ff. (ebd.)
Snart med brsendende Torst, ved sin Venindes Barm,
Svaelge Kiaerlighed i hurtige Aandedrset,
Henrykt, drukken, o Dyd, af dine Taarers Lyst.
Skr. II; 91, 27 ff. (ebd.)
Og saa samle sig heel, og med tredobbelt Siael
Nyde dig, og med tre Munde velsigne dig,
Glaedens heiligste Dag, —
Skr. II; 93, 2 ff. (Til Moltke II, 1779)
Svaerdets Hvinen og Skraldet af Skiolde
Tvinger nogle til Sang, og din Vellyst,
Biarkemaalet og Nornernes Hilsen,
River der’ Aand i din brusende Hvirvel,
Krigerens Thor!
Skr. II; 93, 14 f. (ebd.)
I din Lund, o du Elskerens Freia,
Sukke de Velklang, — — — —
Skr. II; 94, 3 ff. (ebd.)
dine rodmende Druer,
Mosel, og Öresunds blussende Piger
Kryster jeg taus.
Unter den lyrischen Fragmenten finden sich folgende Fälle
dieser Art:
Skr. II; 181, 1 (Fragm. 1)
Indhyllet i mig selv, og taus og mork som du,
Guddommelige Nat, — — — — —
Gik jeg ved Lethes Bred;
Skr. II; 181, 6 ff. (ebd.)
Taus var du, Nat, og mork —