21 
Skioldungens Vaelde og hans Fryd, Skr. II; 64, 15 f. syng 
hans /Ere, Skr. II; 110, 15. Et Glimt af Godhed, som 
jeg sang, Skr. II; 112, 2. Som synger Godheds Bud, Skr. II; 
128, 20. 
dagegen besynge: A. 140, 13. A. 140, 18. A. 140, 25. 
III. Intrans. Verbum mit Accusativ d. Person, 
feie: han foler Gud, A. 21, 26, ebenso A. 26, 8. 
Fol Algodhed, og fredsomme Konger.... 
Fol dem, og syng! Skr. II; 94, 17 ff. 
taenke: hvis Siasl kan taenke Sig og Vaesenet, som .... Skr. II; 
29, 6. 
IV. Intrans. Verb um mit sinnverwandtem (stamm 
verwandtem) Obje ktsaccu'sativ 1 ). 
bede: Jeg bad min Bon endnu. A. 11, 2. 
svserge: soer jeg ei en Eed ....? A. 137, 24. 
de: Da doer du Doden, A. 42, 33, ebenso A. 48, 13. 
A. 111, 7. A. 139, 3. Da doe det Satans Dod! A. 68,13. 
V. Intrans. Verbum mit dem lösbaren Präfix der 
Bewegung ti 1 - 
tilhvisle: Skr. I; 148, 9 f. 
Som horte dem tilhvisle Brodre Laenker 
Og Nationers Faid, 
tilsmile:. Skr. II; 54, 9 f. 
Hvor Glasder tilsmile. 
Den Vandrende Hvile. 
Skr. II; 173, 1 f. 
disse 0ine, som tilsmiilte 
Vort Hierte Glaede, fiaab og Mod. 
tilvinke: * 2 ) Skr. III; 300, 5 (Messiastibersetzung) velsignende 
vinker vor Midier harn Lon til. (d. Mittler belohnt ihn mit 
segnenden Blicken). 
9 vgl. Petri, S. 27. S. 29. t 
2 ) vgl. Mess. II, 194. Wenn er Untergang unerforscht auf Welten 
herabwinkt.